Nyt udstyr til fosforfældning ved kloakering i det åbne land

Produktchef Henning Thomsen, Tunetanken, viser den teknikbrønd, hvor alle komponenter såsom timer, kompressor og doseringspumpe monteres på en lettilgængelig komponentplade. I teknikbrønden er der også plads til dunken med fosforfældningsmidlet.
Siden den første vandmiljøplan så dagens lys i 1980’erne, er der i høj grad blevet fokuseret på, hvordan man kunne nedbringe forureningen med kvælstof, og der er blevet gjort en stor indsats med gode resultater.
- Nu er det derfor fosfor, vi i stigende grad bør koncentrere os om. Det finder vi ikke mindst i det almindelige husholdningsspildevand, fordi der er store mængder fosfor i de vaske- og rengøringsmidler, som vi bruger, siger produktchef Henning Thomsen, Tunetanken.
Tunetanken A/S har på den baggrund videreudviklet sine nedsivningsanlæg, så de nu kan udstyres med et fosformodul til fjernelse af fosfor i husholdningsspildevand.
Det er nyt, at man kan fjerne fosfor på denne måde, og udstyret kan monteres i de fleste godkendte typer bundfældningstanke.
Udstyret har stået sine prøve i forsøg foretaget i et samarbejde mellem Erik Groth fra Landsforeningen Danske Maskinstationer, Kemira Miljø A/S og Carl Bro A/S som uvildig instans.
Afrpøvningerne har vist, at der kan opnås afløbskvaliteter i udløb på under 1,5 mg Total-P pr. liter. Hermed opfyldes de skærpede krav til reduktion af fosfor, som er skrevet ind i de seneste lovrevideringer og krav fra myndighederne. Kobles et modul til fosforfjernelse på eksempelvis et biologisk sandfilteranlæg, kan man højne renseklassen fra SO til SOP (fra skærpede krav til fjernelse af organisk stof til skærpede krav til fjernelse af organisk stof og fosfor).
Yderligere forsøg på vej
Hvis man vil vide mere om afprøvningerne og projektet i det hele taget, kan man finde det beskrevet i Miljøstyrelsens rapport nr. 24 og îFosforrensning ved filteranlægî. Det kan findes på internettet på Miljøstyrelsens adresse (www.mst.dk). Der er desuden leveret udstyr til Aarhus Universitets biologiafdeling og til Århus Kommune, hvor der skal udføres yderligere forsøg på forskellige anlægstyper.
Samme kvalitet ved nedfældning som ved minirenseanlæg
I den forbindelse vil Aarhus Universitet og Tunetanken A/S samarbejde og udveksle knowhow, ekspertise og erfaringer, så udstyret kan produktionsmodnes.
Med den nye produktudvikling vil Tunetanken kunne tilbyde udstyr til at fjerne fosfor i en almindelig bundfældningstank, som – hvad fosfor angår – lever op til samme rensekvalitet den, der kan leveres fra et egentlig minirenseanlæg.
Download pressemateriale












